I det fynske folks tjeneste

Hvis Fyn brugte USA’s valgsystem: Sådan ville fynboerne stemme

Det amerikanske valgsystem er markant anderledes end det danske. Foto: Mike Segar

220.000 fynske stemmer havde været spildte, hvis fynboerne skulle stemme på samme måde som ved det amerikanske valgsystem.

Når amerikanerne tirsdag stemmer på, hvem der skal være USA’s næste præsident, er det i et helt andet valgsystem end det danske.

Det amerikanske præsidentvalg afgøres ikke af, hvem der får flest stemmer. Det handler i stedet for om, hvilken præsidentkandidat – Hillary Clinton eller Donald Trump – der får flest valgmænd. Hvis en præsidentkandidat får flest stemmer i en delstat, vinder han eller hun alle delstatens valgmænd. Selv om den ene kandidat får 49,9 procent af stemmerne, får vedkommende ingen valgmænd.

- De fleste delstater har winner takes all, så selv om det ligger næsten 50/50, får den, der har flertallet, alle valgmandsstemmerne i stedet for at dele dem op, siger Thomas Ærvold Bjerre, der er professor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, til TV 2/FYN.

00:32 Luk video

Tankeeksperiment med fynsk USA-valg
Hvis man forestiller sig, at Danmark havde et tilsvarende valgsystem, hvor man sidestiller de danske storkredse med de amerikanske delstater, ville alle fynske valgmænd ved folketingsvalget i 2015 have gået til Socialdemokratiet. Under de amerikanske winner takes all-regler ville stemmerne på alle andre partier i princippet gå til spilde.

Læs også Forstå det amerikanske valgsystem på fem minutter

Der er er naturligvis tale et tankeeksperiment, som ville se markant anderledes ud, hvis det blev praktiseret i virkeligheden, men hvis Danmark indførte et lignende valgssystem, ville det uden tvivl føre til en markant anderledes opdeling af Folketinget, vurderer professoren.

- Det ville nok betyde, at vi ville have nogle få, store partier, og vi ville ikke have det meget brede folketing, vi har i dag med mindre partier, siger Thomas Ærvold Bjerre.

220.000 fynske stemmer uden reel betydning
DR har regnet sig frem til, at 78 procent af valgmændene i de danske storkredse ville pege på Socialdemokratiet, og derfor ville Helle Thorning-Schmidt have beholdt statsministersposten i 2015, hvis Danmark havde haft samme valgsystem som i USA. Kun Sydjylland og Vestjylland ville have peget på en anden statsministerkandidat ved det seneste folketingsvalg.

- Der er godt og ondt ved begge dele, men jeg foretrækker, at vi har direkte demokrati, siger Thomas Ærvold Bjerre og henviser til, at de danske vælgeres stemmer kun er spildte ved et folketingsvalg, hvis partiet ikke når over spærregrænsen.

Vi ville ikke have det meget brede folketing, vi har i dag med mindre partier.

Thomas Ærvold Bjerre, professor i amerikanske studier

På Fyn fik Socialdemokratiet 28,9 procent af stemmerne ved det seneste folketingsvalg. Dermed er partiet det største på Fyn, og med det amerikanske valgsystem ville alle andre stemmer – flere end 220.000 stemmer – have været spildte. Det gælder også de 67.913 fynboer, der stemte på Dansk Folkeparti, og de 56.673 stemmer, som Venstre fik fra fynske vælgere.  

Amerikanerne vælger deres næste præsident tirsdag den 8. november. 

Ved du noget? Så send os et tip