Hvor er der farligt i Svendborg?

Er der steder, hvor du som fodgænger, cyklist eller bilist føler dig særligt utryg på vejene? Så vil Svendborg Kommune gerne vide det.

Fra mandag den 18. maj og indtil 30. juni kan borgerne gå på kommunens hjemmeside og sende deres bidrag.

- Vi får tit henvendelser fra borgere om utrygge og farlige steder. Vi håber at få endnu flere interessante indrapporteringer, så vi ved mere om de steder, hvor borgerne føler utryghed i trafikken. Borgernes viden og oplevelser er vigtige for at give et samlet overblik over trafikforholdene i kommunen. De kan supplere uheldsstatistikkerne og kommunens egne observationer, siger Bente Hansen, trafiksikkerhedsmedarbejder i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune er i gang med en samlet trafiksikkerhedsplan for hele kommunen. Målet er at opnå et grundigt kendskab til kommunens samlede vejnet og dermed en god basis for at prioritere trafikindsatsen i de kommende år.

Borgerne kan skrive til kommunen enten på e-mail eller pr. brev.

Oversigt

    Oversigt