Debatmøde i Odense: Hvor skal Janni bo, når hendes bolig bliver revet ned?

Janni Filstrups bolig i Egeparken i Vollsmose i Odense skal rives ned. Men det er helt hul i hovedet, mener hun. Men hvad mener de fynske folketingskandidater? Få svaret, når TV 2/Fyn inviterer til debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense.

Janni Filstrup skal finde et nyt sted at bo, når Odense Kommune sætter gang i nedrivningen af 1.000 boliger i Odense-bydelen Vollsmose. 

Hun bor i Egeparken i ét af de højhuse, som Odense Kommune vil rive ned.

Nedrivningen af de mange af boliger er en del af den Vollsmose-plan, som et flertal i byrådet i Odense stemte igennem onsdag aften. 

En beslutning, som Janni Filstrup er ked af.

- Jeg vil komme til at mangle alle de glade mennesker. Når jeg er ude at gå med hunden, så hilser jeg jo på 100 mennesker hver gang. Og der er altid nogen, der har tid til at snakke med en og kommer og spørger en til råds og sådan noget. Det kommer jeg til at mangle. Sådan sagde hun, da planerne om nedrivning blev offentliggjort.

Nedrivningerne er en del af en stor plan for omlægningen af Vollsmose. Planen skal sikre, at Vollsmose i 2030 har en andel af almene familieboliger på 35 procent.

I dag er 76 procent af boligerne i Vollsmose almene familieboliger. Dermed vil området leve op til den aftale fra Christiansborg, som kræver, at Odense Kommune nedbringer antallet af almene boliger til maksimalt 40 procent. 

Emnet er til debat torsdag aften, når TV 2/Fyn inviterer til debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium i Odense.

DELTAG I DEBATTEN

 

Oversigt

    Oversigt