I det fynske folks tjeneste

Hvordan bliver en blævrende vandmand gourmet?

Forskningsprojektet Smag for Livet udnævnte mandag et korps af ambassadører - heriblandt seks fynboer. De skal tænke alternativt for at åbne danskernes øjne for smagens betydning.

00:26

1 af 2

Undævnelsen af seks fynske Smag for Livet-ambassadører foregik på Syddansk Universitet i Odense - på et særligt gastrolab. Et køkken og fysiklaboratorie i ét.

Her var en stak unge ildsjæle, der har særlige evner til at formidle den viden, man har om smag - både med ord, leg og smagsprøver. En af dem medbragte en portion vandmænd.

- Jeg prøver at forstå vandmandens gele, og hvordan den kan transformeres fra et blævrende dyr til en knasende tekstur, som vi kan spise, siger Mie Thorborg Petersen og tager en ordentlig bid af en nordfynsk vandmand.

Hun er en af de seks fynboer, der skal være ambassadør for Smag for Livet.

- Det er nyt for mig, så min hjerne vil køre rundt med alle mulige ideer - blandt andet noget med at tage ud til børn og fortælle om den blævrende vandmand. Hun er specialestuderende i membranfysik.

Men der er også både en skolelærer, en kokkeelev og andre titler blandt de nye ambassadører.

 

04:06 Luk video

 

"Smag for Livet er et forsknings- og formidlingscenter med fokus på madens smag som central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk med det formål at skabe muligheder for et bedre og rigere liv for den danske befolkning", står der på projektets hjemmeside.

Forskere, kokke, undervisere og studerende vil åbne danskernes øjne for smagens betydning for livskvalitet og sundhedsfremme.

Projektet løber over de kommende fire år.