I det fynske folks tjeneste

Kampen om pensionsalderen: Se, hvornår du må stoppe

Dan Jørgensen deltog ved flere 1. maj-arrangementer på Fyn mandag.

Socialdemokraten Dan Jørgensen beskylder regeringen for at skubbe pensionsalderen for at få råd til topskattelettelser.

De røde flag er hejst over alt i landet i anledningen af 1. maj, og der er stadig masser at kæmpe for, mener socialdemokraten Dan Jørgensen. 

Han mener, at regeringen udhuler alt det, de røde partier har arbejdet længe på at opnå.

- Lige nu har vi en regering i Danmark, der vil undergrave alt det, Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen står for. Det ser vi for eksempel ved, at de vil hæve alderen for folkepension, siger Dan Jørgensen.

- Vi kan ikke engang få at vide, hvor lang tid der skal gå, inden man kan gå på pension, så den utryghed er der også. Det er alt sammen noget de vil, fordi de skal have råd til at give topskattelettelser til dem, der har allermest i forvejen. 

Fynskvalgte Jane Heitmann (V) er uenig. Hun mener i øvrigt også, at socialdemokraten glemmer en gammel aftale på tværs af partifarver. 

- Vi har jo en fælles aftale fra 2006, hvor vi jo sådan set er enige om, at i 2025 skal pensionsalderen hedde 67 år, og i 2030 skal den hedde 68 år, fortæller hun. 

Du kan se hele interviewet med Dan Jørgensen og Jane Heitmann i videoen herunder. 

06:52 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.