I det fynske folks tjeneste

Hyben Vital vil indtage Europa

Forventningerne er store efter, at den langelandske hybenproducent Hyben Vital har indgået et nyt samarbejde med Dansk Droge A/S om markedsføring. Indehaveren håber, at omsætningen vil kunne fordobles i løbet af få år.

-

Forventningerne er store efter, at den langelandske hybenproducent Hyben Vital har indgået et nyt markedsføringssamarbejde med Dansk Droge A/S. Indehaveren håber, at omsætningen vil kunne fordobles i løbet af få år.

Til Fyens Stiftstidende torsdag siger Torbjørn Hansen, at den nye aftale er et tigerspring for virksomheden. Dansk Droge skal fremover markedsføre Hyben Vitals produkter i hele Europa, mens den langelandske virksomhed nu kan koncentrere sig om at udvikle og forske i produkterne.

I øjeblikket omsætter Hyben Vital for et tocifret millionbeløb årligt, men forventer altså at kunne fordoble omsætningen i løbet af få år. Torbjørn Hansen regner også med at kunne skabe flere arbejdspladser end de nuværende 17-18 jobs.