Hyggen er ligeså vigtig som landevejen

Når 25.000 løbere samles for at spæne ud af de fynske veje, så handler det ikke kun om at få en god tid og slå naboen. Hyggen og samværet omkring Eventyrløbet er mindst ligeså vigtigt.

- Selvfølgelig vil man gerne forbedre sin tid fra sidste år, men det er helt klart det sociale man kommer her for. Det er hyggeligt, fortæller Heidi Wiig fra Odense, før hun begiver sig ud på ti kilometer-ruten.

Heidi Wiig er langt fra den eneste, der holder af kombinationen med sved på panden og pølser på grillen.

- Jeg plejer at løbe længere ture end ti-kilometeren her, så det er mest for hyggens skyld, fortæller Michael Brødsgaard fra Odense, der til daglig arbejder som finansøkonom.

- Eventyrløbet er en god mulighed for at få taget tid, og så er der en masse socialt bagefter sammen med venner og familie, forklarer han.

Oversigt

    Oversigt