I fængsel for at gemme narko i fryser

En 27-årig svendborgenser er blevet fængslet i fire uger for handel med amfetamin.

Under et grundlovsforhør i Retten i Odense søndag blev han fængslet frem til den 27. marts. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det gjorde han, efter at politiet lørdag aften ransagede hans lejlighed i Svendborg og fandt 77 gram amfetamin i mandens fryser. Politiet, der indledte sagen på baggrund af et tip, tror, at manden ville sælge narkoen.

Det nægtede manden, der dog ikke kærede kendelsen om varetægtsfængslingen til landsretten.

Oversigt

    Oversigt