I kø for billetter til fodboldskoler

Der var kø udenfor de fynske posthuse tirsdag morgen. Og det var ikke fordi der var blevet udbudt billetter til en stor rockkoncert. Nej, folk stod i kø for at få billetter til at gå i skole.

Fælles for de forældre, der havde taget opstilling i køen, er, at de alle har børn som gerne vil på en af DBUs fodboldskoler i sommerferien. Og tirsdag morgen startede billetsalget til de populære fodboldskoler.

Sidste år deltog knap 27.000 børn fordelt på 220 skoler i fodboldskolerne. Børnene lærer at lave fodboldtricks og finter - og så handler ugen selvfølgelig også om at hygge sig med kammeraterne.

Undervisningen i fodboldskolerne foregår i dagtimerne og ligger i år primært i ugerne 26, 27 og 28.

Oversigt

    Oversigt