I det fynske folks tjeneste

I Krig & Kærlighed: Ny storfilm optages på Langeland

00:36

Thure Lindhardt spiller med i ny dansk storfilm. Video: Morten Albek

Flere internationale filmstjerner har lige nu Langeland som arbejdssted. FilmFyn har investeret et millionbeløb i storfilmen "I Krig & Kærlighed".

- Quiet on the set, and action!

Arbejdssproget på det store filmset på Skovsgård Gods på Langeland er engelsk. Replikkerne er danske og tyske. Bag kulisserne tales der både tjekkisk og fynsk.

Optagelserne til storfilmen "I Krig & Kærlighed" er delvist henlagt til Fyn og Langeland, fordi den regionale filmfond FilmFyn har investeret lidt over en million kroner i projektet. Men årsagen ligger også i et ekstraordinært heldigt fund af en velegnet location.

Læs også Sprogøs mørke fortid genskabt i ny dansk film

Den perfekte location

- Vores locationmanager kørte rundt og ledte efter et sted, som kunne være hovedsæde for Hr. Müller (en af filmens bærende roller, spillet af Ulrich Thomsen, red.). En dag ringer hun hjem og siger, at hun har fundet det perfekte sted, nemlig den gamle hovedbygning på Skovsgaard Gods, fortæller Ronnie Fridthjof, filmens producer.

Også filmens instruktør, Kasper Torsting, er begejstret for den langelandske location.

- Stedet fremstår fuldstændig originalt både indvendigt og udvendigt. Der er ikke en eller anden familie, der har renoveret og moderniseret stedet ind i helvede. Det er supergodt for os, for så er alting patineret på den helt rigtige måde. Vi har bare suppleret med tidstypiske møbler og andet interiør fra tiden omkring Første Verdenskrig, siger Kasper Torsting, der også har stået for manuskriptet på filmen sammen med Ronnie Fridthjof.

00:12

Se hvorfor filminstruktør Kasper Torsting synes, at Skovsgaard Gods er den perfekte location.

Luk video

Filmen, som foregår i Danmark under Første Verdenskrig, har Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, Game of Thrones-stjernen Tom Wlaschiha, Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen i de bærende roller. Filmen har et samlet produktionsbudget på ikke mindre end 42 millioner kroner, og den er dermed en af de dyreste danske spillefilm, der nogensinde er produceret. 

Læs også Fynsk film om kærestevold er måske Danmarks bedste

Mere Fyn

Optagelserne til filmen strækker sig over mere end syv uger, og TV 2/Fyn har fået lejlighed til at få et smugkig bag kulisserne på optagedag nummer 29 ud af i alt 35.

Vi kan derfor konstatere ved selvsyn, at storfilmen på flere måder får et fynsk præg. Filmens cheffotograf er fynboen Jesper Tøffner fra Middelfart. Filmens slutning bliver storslået, blandt andet fordi musikken bliver fremført af Odense Symfoniorkester, og en lang række fynske filmarbejdere, håndværkere, og statister bidrager også.

I Krig & Kærlighed får gallapremiere på 100-årsdagen for afslutningen på Første Verdenskrig den 11. november 2018 i forbindelse med et særligt arrangement i Sønderborg.

09:34

Nu bliver der endnu en gang filmet på Fyn. Men denne gang er filmprojektet større end sædvanlig. Den regionale filmfond FilmFyn har en finger med i spillet, nærmere betegnet en million kroner, og det er som bekendt skattekroner, der kommer fra de otte fynske ejer-kommuner bag FilmFyn. Her sætter Bo Damgaard, direktør for FilmFyn, perspektiv på historien og giver en aktuel status på filmfondens øvrige arbejde.

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip