"Velfærden har brug for en ny start - det sikrer velfærdsprocenten."
"De røde partier tager penge op af borgernes lommer."
Velkommen til valgkampen i Odense anno 2017, som i høj grad bliver præget af debatten om skatten. Den altoverskyggende historie og politiske uenighed ligger i skattestigningen, som odenseanerne har oplevet i 2017, og som de kommer til at opleve igen i 2018.
Rammerne for velfærden i Odense er simpelthen slidte
Da den daværende socialdemokratiske borgemester, Anker Boye, i januar 2016 meldte ud, at han ville hæve skatten i Odense, satte han også en kile ned mellem kommunens røde og blå partier, som har præget byrådet lige siden - og som også kommer til at trække spor ind i det nye byråd.
Siden er Boye trådt tilbage, men den nye mand på posten, Peter Rahbæk Juel, har fortsat den kurs, som Anker Boye sluttede med.
- Rammerne for velfærden i Odense er simpelthen slidte, sagde Peter Rahbæk Juel til budgetforhandlingerne tilbage i 2016.
Rød-blå krig
Byrådet står i dag tilbage som dybt splittet med Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre på den ene side og Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti på den anden.
- Vi vil lave en reel prioritering og påtage os ansvaret og ikke hente pengene hos pensionisten, den enlige mor og LO-familien, sagde Venstres Jane Jegind sidste år.
I 2016 og 2017 fik de røde partier lov til at hæve skatten med samlet cirka 220 millioner kroner - penge som går til børn, unge og ældre. Hver gang besluttet med stemmerene 15 mod 14 i byrådssalen.
Vi vil lave en reel prioritering og påtage os ansvaret og ikke hente pengene hos pensionisten, den enlige mor og LO-familien
Får de røde partier flertal, så skal kommuneskatten hæves med yderligere 0,2 procentpoint i den kommende periode. Det blev besluttet, da de indgik valgforbund, hvor også Alternativet tilsluttede sig ideen om en skattestigning.
Hos blå blok har Venstre som det eneste blå parti, skrevet under på, at de ikke kommer til at lægge stemmer til en skattestigning. Men selvom hverken Dansk Folkeparti eller Konservative vil skrive under som Venstre, så er byrådet splittet i to lejre - og kommer efter alt at dømme til at fortsætte med det, når det nye byråd er sammensat.
Vollsmose igen-igen
Flere gange i løbet af de seneste fire år har bydelen trukket nye negative overskrifter. Som da PostNord i foråret meldte ud, at de ikke turde dele post ud i Vollsmose. De belastede boligområde har da også været til heftig debat og vist klare politiske forskelle.
Venstre og Dansk Folkeparti stemte som de eneste imod en ny helhedsplan for området, hvor kommunen ellers kun skulle levere 5,8 millioner kroner ud af den samlede pris på knap 47 millioner kroner.
- Vi skal finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der er knap så vigtigt, og her er skolerne vigtigere end endnu en Vollsmoseplan, sagde Venstres politiske ordfører, Bo Libergren til Fyens Stiftstidende.
Men selv hos deres venner i Konservative, var der opbakning til den nye heldhedsplan.
- Vi har stadig masser af udfordringer, men vi skal arbejde videre med at løse problemerne, sagde Steen Møller da planen blev vedtaget i byrådet.
I september i år var det så den nye konservative spidskandidat, der meldte sig på banen med et forslag, som flere gange tidligere har været bragt på banen. Han ville rive store dele af Bøgeparken og Birkeparken ned og blandt andet tilbyde det nuværende Bøgetorv som en ny placering til Fyns Politis nye politigård.
- Der er store problemer i Vollsmose med integrationen, og det løser vi ikke ved at have et samfund, der lukker sig om sig selv, sagde Søren Windell i september.
Den direkte politiske modstand over for forslaget var svær at finde, og inden længe var de normale modstandere Brian Dybro (SF) og Søren Windell (K) i fælles front i Fyens Stiftstidende.
Problemet var bare, at Fyns Politi lagde ideen om en ny politigård ned, og ingen af de to boligforeninger som ejer Bøge- og Birkeparken bed til bolle på idéen.
Letbanens etape II
Enhver, der bevæger sig rundt i Odense, mærker det vejarbejde, som betyder, at letbanen i Odense tager form. Letbanens Etape I skal stå færdig i december 2020. Men Venstre har sagt nej til letbanens Etape II og gjort det til en mærkesag. Penge fra etape II har partiet brugt som finansiering til deres bud på fremtidens Odense.
Oprindeligt var Venstre ellers for en Etape II, men partiet skiftede i sommeren 2016 spor.
- Etape to er fugle på taget. Jeg synes, at vi skal sige stop nu, forklarede Jane Jegind.
Det mødte undren fra flere af de andre partier. Socialdemokratiet mente ikke, at der var ændret noget som helst siden Venstre har bakket op om ideen. Og fra vennerne i Konservative var der en klar stikpille til Jane Jegind og Co., som ændrede mening om Thomas B. Thriges Gade-projektet undervejs.
- Vi har jo set i løbet af sidste år, at partiet har forholdt sig lidt anderledes til nogle af de investeringer, vi har foretaget, og er kommet med nogle skeptiske udmeldinger, sagde Steen Møller.
Skattekrigen, Vollsmose og Letbanens etape II er tre af de mest oplagte sager, som kommer til at blive gentaget frem mod valget. Men dette er kun få nedslag, og der er ingen tvivl om, at blandt andet også Odense Kommunes høje ledighed (de har landets 2. højeste) også er en af de udfordringer, som politikerne skal komme løsninger på.