I det fynske folks tjeneste

Idrætspris: 100.000 kroner til Svendborg

Svendborg modtager 100.000 kroner til idrætsaktiviteter som vindere af Danskernes Idrætspris.

Det er et tilskud til nye idrætsinitiativer i kommunen, som følger med Danskernes Idrætspris. Følg med på TV 2 Fyn i eftermiddag, når checken overrækkes.

Samtidig præsenterer Svendborg de foreløbige tanker og idéer for, hvordan belønningen kan styrke foreningsidrætten og idrætsdeltagelsen i kommunen fremadrettet. 

Det var i januar, at Svendborg Gymnastikforening, SG huset og borgmester, Lars Erik Hornemann, blev hyldet i Boxen i Herning som vindere af Danskernes Idrætspris som DIF uddeler en gang om året.

- Når det er Svendborg Gymnastikforening og SG-Huset, der løber med sejren, skyldes det i høj grad, at de har gjort det nemt og attraktivt for borgerne i Svendborg at dyrke idræt. Svendborg Gymnastikforening og SG-Huset har skabt nogle fantastiske rammer for idrætten, som gør det både nemmere og mere attraktivt for borgerne de lokale i kommunen at bevæge sig – hele livet, lød begrundelsen fra Niels Nygaard, formand i DIF.

Der var i alt 219 idrætsinitiativer, der var blevet indstillet til prisen.

 

Ved du noget? Så send os et tip