Igen-igen: Anmeldelse om skud ved Black Armys klubhus

Fyns Politi måtte natten til fredag rykke ud til Black Armys klubhus på Nyborgvej i Odense efter flere anmeldelser om skud.

For anden gang i denne uge modtog Fyns Politi natten til fredag anmeldelse om skud ved Black Armys klubhus på Nyborgvej i det østlige Odense.

Politiet fik anmeldelsen klokken 04.15 og rykkede hurtigt ud, men kunne ikke konstatere noget skyderi på det angivne gerningssted.

- Vi fik anmeldelsen flere forskellige steder fra, men vi kan ikke finde spor efter noget skyderi nogen steder. Og de vidner, vi talte med derude, havde heller ikke set noget, siger vagtchefen ved Fyns Politi, Steen Nyland.

Vagtchefen forklarer, at det i sagens natur kan være mere end almindeligt svært at bevise, at der har været skyderier, når politiet ikke kan finde noget som helst på gerningsstedet.

- Hvis nogen kører forbi og skyder med en pistol eller en knaldpistol, der ikke efterlader et hylster, og ingen vidner har set eller hørt noget, så er det svært at påvise noget som helst. 

Fyns Politi: Folk behøver ikke være utrygge

 

 

Oversigt

    Oversigt