Igen mange svenskere på medicinstudiet

Svenskerne invaderer igen i år medicinstudiet på Syddansk Universitet i Odense. 57 svenske studerende er blevet tilbudt en plads på medicinstudiet, og det er på niveau med 2007.

Sidste år lykkedes det ellers de danske universiteter at begrænse antallet af svenske medicinstuderende, men nu er antallet af svenskere altså oppe på samme niveau som tidligere.
Flere svenske studerende har satset målrettet på at komme ind på de danske medicinstudier, og det har gjort at forholdsvis flere svenske studerende nu er kvalificerede til at blive optaget.

De mange svenske medicinstuderende fik onsdag Dansk Folkeparti til at kræve at alle nyuddannede læger skal have en tjenestepligt, således at dansk uddannede læger skal arbejde i Danmark i mindst syv år.

Oversigt

    Oversigt