I det fynske folks tjeneste

IKEA sætter rekord

På et år har IKEA haft besøg af 1,7 millioner mennesker. Det svarer til, at alle fynboer besøgt varehuset tre gange.

IKEA i Odense har haft en rekordomsætning på 469 millioner kroner mod 414 millioner sidste år. IKEA Danmarks årsregnskab viser en omsætning på 3,027 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på 5,9 % i forhold til sidste år.

- Jeg er stolt over, at vi kan holde takten trods finanskrise og et generelt fald i privatforbruget. Skal jeg pege på to faktorer, der har haft positiv betydning for dagligdagen her i IKEA Odense, så er det medarbejdernes unikke engagement og arbejdsindsats, og så kan vi også mærke, at fynboerne i stigende grad har taget vores forretningskoncept med godt design og god kvalitet til lave priser til sig, siger Anders Olsen, varehuschef, IKEA Odense.

Rekordomsætningen skal ses i lyset af, at det for en uge side kom frem, at møbelvarehuset MEGA drejer nøglen rundt på grund af krise i branchen.

IKEA får dog ny konkurrence, når ILVA overtager MEGAS bygninger i slutningen af januar.

Ved du noget? Så send os et tip