Ikke job til alle Lindøfolk

Der er ikke arbejde på Lindø til alle de folk, der i løbet af de næste år mister deres job på værftet. Det er både erhvervslivet og eksperter enige om.

Stikke blår i øjnene

Fra 2012 er det slut med Lindøværftet og tusinder står uden job. Men selvom der er flere virksomheder, der er begyndt at byde ind på værftets arealer, så skal man ikke regne med job til alle.

- Vi ønsker ikke at stikke folk blår i øjnene og sige, at nu kommer der bare noget nyt ind og så overtager det alle de medarbejdere, som der ikke er arbejde til på værftet her. Sådan bliver det ikke, siger Lindøs direktør, Finn Buus Nielsen til TV 2/FYN.

Fredericia Værft har allerede meldt ud, at det er på vej til Lindø. Men de 450 mand, der arbejder for værftet følger med til Fyn.

Senest har vindmøllefirmaet Skykon sagt, at det er interesseret, men vindmølleindustrien har ikke brug for al den arbejdskraft, der er i Munkebo, lyder det fra professor på Copenhagen Business School, Peter Karnøe.

Ny plan

På Lindøværftet arbejder ledelsen nu på en plan for at skaffe nye virksomheder til området.

Oversigt

    Oversigt