I det fynske folks tjeneste

Ikke råd til efterskole

Rigtig mange efterskoler mister nu elever, fordi familierne ikke har råd til at sende deres barn på efterskole alligevel.

Kun for de rige

Det skriver Fyns Amts Avis.

Det koster omkring 35.000 kr. at sende sit barn på efterskole, men finanskrisen har påvirket flere familiers økonomi så meget, at der ikke er råd til det.

- Vi vil gerne være en skole, der er tilgængelig for alle, men statens tilskud er ikke fulgt med prisudviklingen, og derfor er elevbetalingen nu så høj, at mange fra de laveste og mellemste samfundslag ikke længere har råd, siger Troels Borring, der er formand i Efterskoleforeningen og forstander for Sønder Nærå Fri- og efterskole på Midtfyn til avisen.

Bekymrende

Efterskolerne er ifølge ungdomskulturforsker, Johannes Nørregaard Frandsen eksperter i at bryde negativ social arv, og derfor mener han, at det er bekymrende og en dårlig samfundsinvistering.

Ifølge avisen så bliver tilskuddet ikke ændret med den nuværende regering, fordi det ikke er en folkeret at gå på efterskole.

Ved du noget? Så send os et tip