I det fynske folks tjeneste

Ild i farligt affald: Undersøgelser skal afgøre årsagen

Der er igangsat undersøgelser om, hvordan branden i affaldet fra virksomheden Fortum i Nyborg opstod.

Undersøgelser skal nu afgøre, hvordan branden opstod i affaldet fra virksomheden Fortum. Foto: Local Eyes

- Vi ved stadig ikke, hvordan branden opstod.

Sådan lyder det fra vagtchef ved Bedredskab Fyn Rene Bondo Hoffmann.

Derfor oplyser Beredskab Fyn, at der nu er startet en større undersøgelse for at finde frem til, hvordan branden opstod. Branden, der startede natten til tirsdag, er nu slukket, men årsagen til branden er stadig uklar. 

00:23

Sådan så det ud, da der i nat var brand i Fortum i Nyborg. Video: Local Eyes

Luk video

Der er ikke længere nogen rødudvikling, men Beredskab Fyn er stadig til stede ved Fortum i Nyborg, hvor efterslukningsarbejet formodes at fortsætte indtil en gang over middag. 

Branden opstod i en affaldsgrav, og flammerne fik fat i affaldet, som var plast, jord og træ. Afbrænding af dette kan udvikle giftige dampe, og det fik Beredskab Fyn til at formode, at røgen fra branden var giftig. 

Læs også Slukningsarbejdet fortsætter: Brand i farligt affald på virksomhed

Kort før klokken halv fire tirsdag morgen udsendte Fyns Politi derfor en beredskabsmeddelse om, at borgene i Nyborg skulle indgå at indånde røgen, holde sig indendøre samt lukke døre og vinduer. Kort efter klokken fem blev beredskabsmeddelsen ophævet igen. 

Ingen kom til skade under branden, men politiet opfordrer borgerne i Nyborg til at søge læge, hvis de mærker ubehag efter at have indåndet røgen.