I det fynske folks tjeneste

Brand i lastbil på Lillebæltsbroen: Sagen efterforskes

Politiet er til stede på Lillebæltsbroen i forbindelse med brand. Foto: ipiccy

Lille lastbil udbrød i brand på Lillebæltsbroen torsdag formiddag. Politiet oplyser, at sagen nu efterforskes.

Klokken 11.04 torsdag formiddag udbrød der brand på ladet af en lille lastbil.

Det var træpaller på lastbilens lad, der på uforklarligvis brød i brand på Lillebæltsbroen på sporet i østgående retning. 

Føreren af lastbilen slap uskadiget, men så let slap kabine og lad ikke. Begge brændt fuldstændig ned, trods beredskabets hurtige udrykning, oplyser Sydøstjyllands Politi. 

Seneste melding lyder på, at branden muligvis opstod på grund af fiktionsvarme. Beredskabet er lige nu igang med at undersøge sagen nærmere. 

Politiet oplyser, at alt er under kontrol og at trafikken glider igen. 

Læs også Slukningsarbejdet fortsætter: Brand i farligt affald på virksomhed

Ved du noget? Så send os et tip