Grå dis smyger sig langsomt om de halvnøgne træer. Sigtbarheden ud over vandet er ikke i top, men året er også 2017, og vi skal ikke bekymre os om fjender fra søsiden, der vil angribe os.
Skruer man derimod tiden tilbage til Vikingetiden, er situationen en helt anden. Dengang kunne fjenderne være helt tæt på, og derfor var det nødvendigt med et system, der hurtigt og effektivt kunne advare befolkningen længere inde på Fyn, når de var på vej. Et sådan system findes på Fyns Hoved på Nordfyn.
Gravhøje, eller bavnehøje, kan stadig ses rundt om i landskabet i dag. I vikingetiden tjente de både som hvilkested for de døde, men formentlig har de også været en del af et alarmsystem, hvor der har stået store bål på toppen, som kunne ses fra næste top. På den måde har signalet vandret fra bål til bål og varslet om godt og dårligt nyt.
Onsdag d. 8. november blev der igen tændt bål på højene. Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde havde nemlig fået de den idé at teste, om systemet stadig virker.
- Vi tænder klokken fem oppe på Fyns Hoved, og hvis alt ellers klapper, så skulle de gerne have besked inde i Odense i løbet af en halv time, og det har da betydet noget i vikingetiden. Det er lynhurtigt, fortæller Lene Feveile, formidlingsinspektør ved Vikingemuseet Lady.
Så har man nok fundet våbnene frem, og gjort de våbenføre mænd klar eller pakket værdierne sammen, og man har sendt familien væk ind i skoven med dyr, husholdning, korn, ting man skulle leve af
Lokale skolebørn hjælper til
Projektet med at teste vinkingernes gamle kommunikationssystem er en del af et større forskningsprojekt, som både Odense Museum, Østfyns Museer og Nordjyllands historiske Museum. Derfor blev der samme aften også tændt lys på nogle af de jyske høje.
I Ladby har museet valgt at indrage lokale skolebørn. Derfor ankom hele femte klasse fra Nymarkskolen for at hjælpe med at bygge bål på Ladbykongens gravhøj, som skulle være slutbålet. Eleverne har lært om vikingetiden inden og har helt styr på, hvordan bålene virkede.
- Hvis der var en, der så en fjende nede ved kysten, - Fyns Hoved er jo også kysten, så skulle han tænde et bål og sende det videre. Så tænder man bål helt ind til der, hvor der kan være krigere, der kan komme og hjælpe, fortæller Karl Kirk Esmann fra Nymarkskolen.
Bålet kommer hurtigt på plads, og mørket sænker sig langsomt. De fleste af eleverne begynder at have øjenene rettet mod Munkebo Bakke, hvor der gerne skulle dukke et lys op. Lyset er ganske vist ikke fra et bål på lige netop dén høj, fordi der i dag står et tårn. Men selvom det har været nødvendigt at snyde lidt, så kan eleverne godt leve sig ind i historien.
- Det må have været sjovt ikke at have elektronik og bare kunne lege og have det frit, men det må også have været farligt, for der var jo fjender fra andre lande og sådan nogle ting, siger Luca Djursaa Kristensen.
Kongens hjemkost eller fjender på vej
Mens elever og museumsfolk forventningsfuldt venter på lyssignalet en novemberaften i 2017, så har det været helt andre følelser, lyset har vagt hos vikingetidens fynboer. Så man bålet dengang, så fik man formentlig meget travlt.
- Så har man nok fundet våbnene frem, og gjort de våbenføre mænd klar eller pakket værdierne sammen, og man har sendt familien væk ind i skoven med dyr, husholdning, korn, ting man skulle leve af, fortæller Lene Feveile fra museet.
Men højene er formentlig ikke kun blevet brugt, når der var fare på færde, mener Lene Feveile.
- Det kunne jo være, når kongen lå heroppe i Odense Fjord og var på vej hjem til Odense eller Ladby. Så kunne man give besked om, at nu skal suppen sættes over, nu kommer han hjem. Så det kunne også være gode nyheder eller beskeder, siger hun.
Lys i det fjerne
Da mørket helt har sænket sig og alle står og kigger mod Munkebo bakke, dukker der pludselig et lys op langt ude i mørket.
- SÅ SKAL DER TÆNDES!
Råbet kommer fra en af eleverne, og de får alle sammen travlt med at tænde deres store bål. Ilden får hurtigt fat og flammerne oplyser alles ansigter.
Med noget så moderne som en mobiltelefon får Lene Feveile fat i folkene fra de andre bavnehøje for at høre, om det hele har virket.
- Jeg har fået besked ovre fra Munkebo bakke, at de kunne se Midskov og Langø, så det har jo fungeret der oppe ad. Jeg mangler stadig at høre helt ude fra Fyns Hoved, men det var jo dem, der startede, fortæller hun glad.
Eksperimentet lykkedes. Måske får fynboerne ikke lige forløbig brug for at tage vikingernes gamle kommunikationsform i brug igen, men på Vikinge Museet Ladby, er de glade for, at det stadig virker. Og femte klasse fra Nymarkskolen er tilfredse med deres atypiske historietime, der slutter ved, at de rister pølser over bålet på Ladbykongens gamle gravhøj.
Se indslaget lørdag aften