I det fynske folks tjeneste

Efter konkurs: Ildsjæle vil genrejse efterskole

Lokale ildsjæle arbejder for, at der igen skal være en efterskole i Båring på Vestfyn. En tvangsauktion over bygningerne i næste uge er afgørende for, om det lykkedes.

00:39

Torsdag begynder salget af folkeaktier, der skal være med til at genrejse efterskolen i Båring Video: Ole Holbech

Det strømmer ind med støttemedlemmer, der ønsker at genrejse efterskolen i Båring. Støtteforeningen rundede onsdag 353 medlemmer.

Og fra torsdag morgen kan interessede købe folkeaktier. Folkeaktierne kan købes for beløb fra 100 kroner og op til 10.000 kroner.

Læs også Røgfrit gymnasium - elever i Nyborg er vrede

Nu kan interesserede købe folkeaktier. Folkeaktierne kan købes for beløb fra 100 kroner og op til 10.000 kroner. Foto: Ole Holbech

Den Rytmiske Efterskole i Båring måtte lukke før sommerferien, fordi der ikke var nok elever til, at skolen kunne løbe rundt.

Vi ser helst, at der ikke er nogen, der byder på bygningerne, eller at der kun kommer nogle lave bud, så banken og kreditorerne brænder inde med skolen og gerne vil satse på os

Ask Nørholm, tidligere lærer

Men en gruppe lokale borgere, med tidligere lærer Ask Nørholm i spidsen, arbejder på at genåbne stedet som en kombineret efterskole og højskole.

- Hovedindtægten vil komme fra driften af efterskolen, men vi kommer til at lave højskole og kursusvirksomhed i de perioder, hvor efterskolen holder ferie, fortæller Ask Nørholm til TV 2/Fyn.

Efter planen skal højskolen åbne næste år, og efterskolen vil igen være i fuld gang fra august 2020.

Venter på tvangsaktion

Tirsdag i næste uge skal bygningerne på tvangsaktion, og resultatet af den er afgørende for projektets fremtid.

- Vi ser helst, at der ikke er nogen, der byder på bygningerne, eller at der kun kommer nogle lave bud, så banken og kreditorerne brænder inde med skolen og gerne vil satse på os i forhold til den videre drift, siger Ask Nørholm.

Tvangsakutionen over bygningerne er berammet til den 6. november klokken 11.00.

- Jeg har hele tiden haft en tro på, at det kan lade sig gøre, for vi har et godt koncept. Men den økonomiske model er lidt ude af vores hænder. Her er det folk, der skal tro på os, siger Ask Nørholm.

00:43

En gruppe lokale borgere, med tidligere lærer Ask Nørholm i spidsen, arbejder på at genåbne efterskolen i Båring som en kombineret efterskole og højskole.

Luk video

Visioner for Baaring Efterskole & Højskole

  • Initiativtagerne vil skabe en efterskole med en musisk, kunstnerisk og gastronomiskprofil, kombineret med højskolevirksomhed i form af uge- og dagskurser - der hviler på det grundlæggende princip "bæredygtighed".
  • Initiativtagerne vil skabe et ståsted i midten af Danmark, hvor mennesker bliver inspirerede til at virkeliggøre idéer og drømme sammen med andre i en demokratisk verden lige midt i et lille aktivt lokalsamfund fuld af skaberkraft.
  • Skolen vil være en aktiv medspiller i lokalmiljøet, samarbejde med lokale institutioner, foreninger og virksomheder, samt bidrage med arrangementer, liv, arbejdspladser og byfornyelse.
Kilde: Opstartbaaringefterskole.dk