Når det schweiziske ildtog med seks italienske banearbejdere om bord sliber sporskifter for Banedanmark, går det ikke stille for sig. Det 85 ton tunge sporskifteslibetog både støjer og spyr ild, så det kan ses og høres langt væk.
- For ikke at forstyrre togtrafikken, arbejder slibetoget sent om aftenen og om natten, fortæller Pernille Skovrup, som har ansvar for det ildsprudende tog, der indtil den 18. april sliber sporskifter forskellige steder i Danmark.