I det fynske folks tjeneste

Indbrud blev til røveri i Tommerup

Et ægtepar i Tommerup blev tidligt onsdag vækket af en ubuden gæst.

Ægtepar vækket af indbrudstyv

Et ægtepar på Kirkevej i Tommerup blev lidt før 04.00 natten til onsdag vækket af lyde i husets stueetage.

Da manden kom ned i stueetagen overraskede han en mand, der var ved at stjæle familiens mobiltelefoner.

Tyven slog husejeren 3 - 4 gange med knytnæve og gjorde sig dermed til røver, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Derpå løb han ud til en ventende bil, som kørte i retning mod Glamsbjerg.

Det betyder, at røveren har mindst en medgerningsmand.

Røveren talte et østeuropæisk sprog, som villaejeren ikke forstod.

Røveren kom ind ved at bryde en skydedør op.

Udbyttet blev to mobiltelefoner, en tegnebog og et kamera.

Røveren beskrives som:

  • 185 cm. høj
  • 30 år
  • alm. af bygning
  • kort, brunt hår
  • brun trøje
  • grå bukser