I det fynske folks tjeneste

Indbrud i Statoil-tank og sommerhuse

Fyns Politi modtog onsdag 47 anmeldelser om indbrud eller tyveri. Her kan du få et overblik over nogle af dem.

Her er et udpluk af Fyns Politis døgnrapport over anmeldelser om indbrud og tyverier onsdag den 23. januar:

På Bogensevej i Brenderup ved Middelfart blev bagdøren til en privat bolig sparket ind. Tyve stjal et 21 tommers fladskærms tv, et Canon kamera og to styks 250W højtalere.

En Statoil-tank på Nordfyn var udsat for indbrud klokken 1 natten til torsdag. Fire personer stjal 25 flasker Bacardi-rom.

Læs her: Stjæler 25 flasker spiritus og flygter

I Rosengårdcentret i Odense forsøgte en butikstyv at stjæle en tablet, en USB-nøgle og et iPad-cover onsdag eftermiddag. Men en butiksdetektiv opdagede ham, og han blev anholdt.

Et andet sted i Odense trængte tre personer ind i en bolig. En mistænksom person kontaktede politiet, der rykkede ud med det samme. To personer løb fra gerningsstedet, men politiet fandt dem senere, da de gemte sig i en lastbil.

Læs her: Gemte sig i lastbil

På Bøgebjergvej i Kerteminde blev der begået indbrud i et sommerhus. Tyve knuste ruden i terrassedøren. Skuffer og skabe blev gennemrodet, og blandt andet et fladskærms tv og en espresso-maskine blev stjålet.

Du kan se alle anmeldelserne i Fyns Politis døgnrapport ved at klikke her.

Ved du noget? Så send os et tip