Indbrud i tøjforretning

Politiet i Odense fangede natten til mandag en indbrudstyv, der havde aflagt uønsket besøg i en af byens tøjforretninger.

-

Politiet i Odense fangede natten til mandag en indbrudstyv, der havde aflagt uønsket besøg i en af byens tøjforretninger.

Politiet reagerede på en henvendelse fra en person, som fortalte, at han netop havde talt med en person i Kongensgade. Vedkommende havde givet udtryk for at han ville lave et røveri.

Politiet fandt en 33 årig mand, der viste sig at være påvirket af narko og spiritus. Der var ikke hold i truslen om at begå et røveri. Men i en pose fandt politiet en del prismærket tøj, og tidspunktet taget i betragtning kunne han umuligt have købt det.

Der var blod på tøjet og manden blødte fra hånden. Han udpegede selv butik Eline i Kongensgade, hvor han havde begået indbrud.

Oversigt

    Oversigt