I det fynske folks tjeneste

Indbrud igen: Tyve går efter cigaretter og spiritus

For anden gang på tre dage er en fynsk dagligvarebutik blevet tømt for cigaretter og spiritus.

Natten til onsdag gik det ud over SuperBrugsen i Gelsted, og i nat var det så Rema i Søndersø, der fik ubudne gæster.

Politiet modtog kl. 00.15 en anmeldelse om et indbrud i Rema i Søndersø, og ligesom i Gelsted gik indbrudstyvene i Søndersø efter cigaretter og spiritus i butikken.

- Det ser ud til, at der er nogen derude, der er til cigaretter og spiritus, siger vagtchef Mie Brøchner fra Fyns Politi.

Politiet har endnu ingen spor efter gerningsmændene, men efterforsker sagerne i dag.

Ved du noget? Så send os et tip