Indbrudsbølge i biler i Nyborg

Professionelle bil-indbrudstyve hærgede Skovparken nord for Nyborg i nat. Ind til videre kender Nyborg Politi til 14 biler, der er brudt op og har fået stjålet bilradioer. Politiet regner dog med, at der dukker flere anmeldelser op i løbet af dagen.

-

Professionelle tyve
Alle tyverier er ifølge politiet foregået særdeles professionelt. Nogle steder er et vinduet smadret og andre steder er låsen brudt op. Fælles for alle indbrud er dog, at de er sket meget nænsomt og med mindst mulig skade på bilen. De biler, der havde alarmsensorer er heller ikke gået fri. Alarmen er simpelthen ødelagt og bilradioen er fjernet.

Politiet på bar bund
Tyverierne passer ikke ind i nogle lokale forbryderes mønstre og politiet har endnu ingen spor i sagen. \"Vi ved simpelthen ikke, hvor vi skal kigge efter dem\", siger vagthavende ved Nyborg Politi. Kriminalpolitiet i Nyborg arbejder ind til videre med en teori om øst-europæiske forbrydere, der kommer til Danmark og laver sådan et \"kommando-raid\".

Oversigt

    Oversigt