I det fynske folks tjeneste

Indbrudsbølge i Odense

Politiet i Odense har i aftes og i nat måttet rykke ud til usædvanlig mange indbrud. Tyvene har nemt spil på grund af efterårsferie og de mørke aftener.

Efterårsferie er højsæson

Politiet i Odense har i aftes og nat måttet rykke ud til usædvanlig mange indbrud. Tyvene har nemt spil på grund af efterårsferie og de mørke aftener.

I alt 36 anmeldelser om indbrud har politiet modtaget det seneste døgn. Siden midnat er der blevet anmeldt 12 indbrud. Det er langt flere end normalt, siger vagthavende hos Odense Politi Ebbe Persson

Ferietid er normalt indbrudstid, så det er ikke overraskende, at antallet af indbrud stiger drastisk, når folk tager på ferie. Mange virksomheder drosler ned og familier tager på ferie. Det giver tyvene let spil.

"Men det spiller også ind, at vi nu er inde i de mørke tider, der giver indbrudstyvene bedre arbejdsvilkår. Samtidig har mange kriminelle lommesmerter her sidst på måneden", siger Ebbe Persson.