I det fynske folks tjeneste

Indbrudsbølge i oktober

Tal fra Fyns Politi viser, at der har været markant flere indbrud i de første 14 dage af oktober, end der var i de første 14 dage af september. En bekymrende udvikling, siger politiet.

Den 1. september - 16. september var der 153 anmeldte indbrud i villaer og lejligheder på Fyn.

Fra den 1. oktober - 16. oktober var tallet steget til 188 anmeldte indbrud. En stigning på 35 indbrud.

LÆS OGSÅ: Politiet: Sådan undgår du indbrud

Det øgede antal indbrud skyldes ifølge Carsten Arentoft Andersen, vicepolitikommissær v. Fyns politi, at tyvene er ekstra aktive i efterårsferien.

- Vi kan se, at vi har modtaget markant flere anmeldelser om indbrud i slutningen af uge 41, hvor skolernes efterårsferie begyndte, siger han til TV2fyn.dk.

Ingen Anholdt

Politiet har indtil videre ikke anholdt nogen i de mange sager, men flere af de gamle kendinge vil gennem de næste dage få besøg af ordensmagten.

- Vi har en ide om, hvem det er, der lige nu udnytter, at folk er på ferie, og de vil få besøg, fortæller Carsten Arentoft Andersen.

Ved du noget? Så send os et tip