Indbrudsbølge på Sydvestfyn i påsken

Tyvene har haft travlt på Sydvestfyn i påsken. I løbet af påskedagene er der blevet begået 17 indbrud og to tyverier fra varebiler i Assens Politikreds. Politiet mener, flere af indbruddene er begået af de samme gerningsmænd.

-

Siden d. 23. marts har der været indbrud i fem sommerhuse, fire på Sandagernæs og et på Helnæs. Hertil kommer indbrud i to villaer i Assens, tre i Faaborg, tre i Glamsbjerg og fire i Årup, oplyser politiet i Assens.

Tyvene har gennemgående været ude efter smykker og kontanter. Politiet er ved at undersøge, hvor mange af indbruddene der kan være en sammenhæng mellem.

Desuden blev der natten til tirsdag begået tyveri mod to varebiler på Elmelundsvej i Turup. Hvad der er stjålet er endnu ikke gjort op.

Oversigt

    Oversigt