I det fynske folks tjeneste

Indbrudstyv bag tremmer

Den 31-årige indbrudstyv blev ved grundlovsforhør torsdag varetægtsfængslet i 4 uger.

Den 31-årige indbrudstyv blev ved grundlovsforhør torsdag varetægtsfængslet i 4 uger.

Den 31-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør tidligere i dag. Han erkendte at have begået et indbrud i Odense i går.

Den 31-årige mand er også sigtet for at have begået to andre indbrud. De to indbrud nægtede han at have begået, men erkendte hæleri af genstande fra de to indbrud.

Han er tidligere dømt for at have begået indbrud og blev varetægtsfængslet, da retten fandt, at der var grund til at frygte, at han ellers ville begå flere indbrud.

Den 31-årige mand kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling.

Ved du noget? Så send os et tip