Indbrudstyv faldt i søvn på gerningsstedet

Et usædvanligt syn mødte politiet, da de natten til torsdag kom frem til et hus i Langegade i Kerteminde, hvor der var meldt om indbrud. I døren til ejendom hang en mand ind gennem den knuste rude ... og sov.

I følge vicekriminalinspektør Ann Kate Pedersen fra Nyborg Politi var den 23-årige meget beruset.

Det er derfor endnu ikke afklaret, om han virkelig havde til hensigt at bryde ind i ejendommen eller om blot var faldet ind i ruden i sin brandert.

Manden er i forvejen kendt af politiet.

Oversigt

    Oversigt