I det fynske folks tjeneste

Indbrudstyv kørte galt

En 37-årig indbrudstyv blev tidligt søndag morgen fanget af politiet, da han efter en mislykket flugt kørte galt på Vesterbro.

Tyven var af et vidne blevet set i gang med at bryde ind i en villa på Rødtjørnevej i Ejlstrup vest for Odense. Manden nåede dog at læsse tyvekoster i sin bil og køre væk inden politiet nåede frem.

Men da politiet var på vej mod gerningsstedet, mødte de tyven på Middelfartvej på vej ind mod Odense. Patruljevognen vendte om og satte efter tyven, og den 37-årige forsøgte med høj fart at flygte fra politiet.

Ved Ansgargade i det centrale Odense gik det dog galt. Bilen ramte en butik, og da politiet spærrede mandens udgang for bildøren ved førersædet, flygtede manden ud af den anden bildør. Betjentene løb efter ham, og kort efter blev han anholdt.

Udover tyvekosterne fra villaen i Ejlstrup fandt politiet amfetamin, en ulovlig kniv og en peberspray. I følge vagtchefen fra Fyns Politi er der tale om en gammel kending fra Odense.

Ved du noget? Så send os et tip