Indbrudstyv stjal medicin - og to biler

En 31-årig mand fra Odense var ude på noget af et tyvetogt tidligt mandag morgen. Først stjal han en bil og begik indbrud i et apotek - og så stjal han endnu en bil.

Det hele foregik mandag morgen, hvor den 31-årige begik indbrud i et apotek i Ferritslev. Her stjal han medicin og stak af i en flugtbil. Den kørte han dog galt i, hvorefter han stjal endnu en bil i området.

En patruljevogn fik kontakt med tyven og han blev anholdt omkring Højby ved Odense.

Den 31-årige er i forvejen godt kendt af politiet.

Oversigt

    Oversigt