Indbrudstyve anholdt i Korup

Flere mænd mistænkes for indbrud og indbrudsforsøg i Korup-området. Fyns Politi har anholdt tre mænd natten til onsdag.

Ved 01.30-tiden blev politiet kaldt til Billeshavevej, da et vidne havde set nogle personer sætte en bil og luske rundt i kvarteret.

Politiet sendte flere patruljer herunder en hundepatrulje, og det lykkedes også at få fat i to danske mænd, der forsøgte at stikke af. Begge bar masker og brækjern. Det er endnu ikke klarlagt, om mændene nåede at begå indbrud, før politiet fik stoppet dem.

Ved samme lejlighed faldt politiet over en anden mistænkelig mand. Det viste sig at være en litauisk mand med en bil, der indeholdt flere tyvekoster. Manden er kendt af politiet i forvejen.

Fyns Politi undersøger nu, om tyvekoster stammer fra et indbrud i en villa på Kronhjorteløkken i Korup samme nat. Her er ubudne gæster kommet ind via en underboring ved et vindue. En metode, som Fyns Politi ifølge vagthavende Lars Thede ofte ser hos østeuropæere.

Oversigt

    Oversigt