To indbrudstyve fængslet

Skærtorsdag var indbrudenes dag i Odense, en 24-årig mand blev anholdt, ikke mindre end to gange, mens en 34-årig mand blev anholdt en enkelt gang. Begge er nu varetægtsfængslet.

Den 24-årige mand fra Stige blev torsdag aften omkring klokken 20 anholdt på Rubinvej i Tarup efter han var blevet set rodende rundt i et hus.

Han er i forvejen kendt for indbrud, men blev løsladt to timer senere. Derefter blev han taget på fersk gerning, da han stak af fra et hus i Skibhuskvarteret, hvor han også havde rodet huset igennem og snuppet nogle smykker med.

Denne gang blev han ikke løsladt og blev fredag varetægtsfængslet indtil 5. maj.

Prøveløsladt snuppet for indbrud

Den 34-årige indbrudstyv blev fanget da han var på vej ud af et vindue i en villa på Bødkersvej i Odense M.

Han var på prøveløsladelse for indbrud, og blev fredag varetætsfængslet til 19. maj.

Oversigt

    Oversigt