Indbrudstyve ryddede slikbutik

Det var næppe trangen til søde sager, der natten til torsdag fik to garvede indbrudstyve til at begå indbrud i Sukkertoppen i Odense.

De to tyve gik ind i slikbutikken Sukkertoppen i Slotgade klokken halvto natten til torsdag.

Et vidne så dog de to tyve rumstere rundt og bære store papkasser ud af butikken, og kontaktede politiet.

Da ordensmagten nåede frem, var indbrudstyvenes bil fyldt op med søde sager og sodavand.

- De har næppe stjålet til eget forbrug, for der er tale om to personer vi i forvejen kender særdeles godt. Så vi gætter på at de har villet sælge slikket videre, siger vagthavende ved Fyns Politi.

De to tyve på 25 og 31 år blev anholdt, og vil formentlig blive løsladt torsdag efter endt afhøring.

Oversigt

    Oversigt