Indebrændt mand døde af røgforgiftning

Den 73-årige mand, der natten til lørdag omkom i en mordbrand i Stige, døde af røgforgiftning. Han har altså ikke været udsat for vold før branden, som der ellers har været rygter om.

- Obduktionen viser, at han er død af kulilteforgiftning, siger Jack Liedecke, vicekriminalkommissær ved Odense Politi.

Falske rygter

Rygterne har ellers svirret i området om, at den døde mand lå mærkeligt og at han havde en flænge i panden. Men det afviser politiet

- Der er ikke påvist nogen former for vold på ham, hverken indvendigt eller udvendigt, siger Jack Liedecke til TV 2/FYN.

En 17-årig ung mand har tilstået, at det er ham, der påsatte branden.

Oversigt

    Oversigt