Den voldelige opgør fandt sted i Rytterkasernen i Odense. Søndag morgen klokken 8.30 lykkedes det den 19-årige kvinde at undslippe og tage kontakt til politiet.
Hun har fortalt, at eks-kæresten klippede hendes hår, slog hende overalt på kroppen, truede hende og snittede i hende med en kniv.
Klokken 9.50 fik politiet anholdt den 21-årige mand et stykke fra hans lejlighed på Rytterkasernen. Manden vil nu blive afhørt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold, trusler og frihedsberøvelse.
Kvinden har været til behandling på skadestuen, og vil efter endt afhøring få tilbudt krisehjælpe af psykologer.