Indrømmer brandstiftelse

En 30-årig mand indrømmede torsdag ved et grundlovsforhør, at han forsøgte at stikke ild til et pizzaria i Odense tirsdag aften.

Den 30-årige mand fra Assens indrømmede ved grundlovsforhøret, at han tirsdag aften kastede to molotovcocktails mog Jasmin Pizzaria i Nørregade i Odense.

TV 2/FYNs reporter i retten fortæller at den 30-årige var temmelig medtaget med brandsår i panden og forbindinger og en plasticpose om hånden.

Anklageren begærede grundlovsforhøret lukket, fordi politiet mener, der er en gerningsmand mere.

Det benægter den 30-årige, men retten gav anklageren medhold og lukkede døren for offentligheden.

Oversigt

    Oversigt