Indsat barrikaderede sig i sin celle

En 43-årig mand, der sidder varetægtsfængslet for vold, barrikaderede sig torsdag eftermiddag i sin celle i arresten i Assens, da kriminalforsorgen ville flytte ham til Svendborg.

Manden brugte alle møbler i cellen til at blokere døren, og først da politiets pacificerede den indsatte med peberspray lykkedes det at få brudt døren til cellen op.

Herefter lykkedes det for kriminalforsorgen at få den indsatte ud af sin celle, hvorefter han blev kørt til Svendborg. Fyns Politi har ingen oplysninger om hvorfor den 43-årige mand ikke ville væk fra sin celle.

Oversigt

    Oversigt