Indsat satte ild til sin celle

Lørdag morgen måtte politi og brandvæsen rykke til statsfængslet i Nyborg. Her havde en indsat sat ild til sin celle. Ingen af de øvrige indsatte i fængslet kom noget til.

Fyns Politi fik klokken 7.05 meldingen om, at det brændte i Nyborg Statsfængsel.

- En indsat havde sat ild til sin celle, og der var en kraftig røgudvikling, siger vagtchef Kim Munksgaard fra Fyns Politi.

Den 42-årige indsatte blev med det samme kørt til Odense Universitetshospital med mistanke om røgforgiftning.

- Her befinder han sig stadig, men lige så snart, han kan udskrives, bliver han fragtet tilbage til fængslet, siger vagtchefen.

Han oplyser, at ingen af de øvrige indsatte måtte evakueres fra deres celler.

Oversigt

    Oversigt