Indsats mod lægemangel på Ærø og Langeland

Der er akut mangel på praktiserende læger på Ærø og Langeland. Problemet er nu så stort, at Fyns Amt vil gøre en ekstra indsats for at lokke nye praktiserende læger til de to sydfynske øer.

-

Der er akut mangel på praktiserende læger på Ærø og Langeland. Problemet er nu så stort, at Fyns Amt vil gøre en ekstra indsats for at lokke nye praktiserende læger til de to sydfynske øer.

I løbet af de sidste to år er to praktiserende læger lukket på Ærø og Langeland, og det har ikke været muligt at finde afløsere til deres klinikker.

På Ærø er der nu kun fem praktiserende læger mod tidligere syv, og det giver stor belastning på vagtlægerne. På Langeland er antallet af praktiserende læger nede på 10 mod 12 før sommeren. Det betyder, at mange beboere på Langeland har op til 15 km til nærmeste læge.

For at lokke nye læger til de to øer, vil Fyns Amt nu tage en række initiativer, der skal lokke nye læger til Ærø og Langeland. Amtet har blandt andet planer om at:

  • Oprette flere uddannelsesstillinger på de to øer
  • Yde tilskud på 8000 kr. til nye læger
  • Tilskud på 40.000 kr. til indretning af nye lokaler til læger

For at aflaste de tilbageværende læger på Langeland vil Fyns Amt indføre en besøgsordning, hvor lægerne på skift skal aflægge sygebesøg over 15 km på øen.

På Ærø skal vagtlægerne styrkes - blandt andet med øget betaling, og amtet vil arbejde på at skaffe flere vagtlæger til øen.

Oversigt

    Oversigt