Indsatte uddanner sig i fængsler

Sammen med Søbysøgård er Nyborg det første fængsel i Danmark, hvor man forsøger at motivere de indsatte til at gennemføre en uddannelse.

Statsfængslet i Nyborg huser for tiden har mere end 280 indsatte.

De dømte sidder inde for alt fra indbrud til mord.

Men en en lille gruppe sidder på en helt ny særlig uddannelsesafdeling.

Afdelingen ligner de andre fængselsafsnit. Cellerne er små, og de indsatte er låst inde om natten.

Men det er alligevel anderledes, for udannelsesafdelingen har et computerlokale, og de indsatte har tæt kontakt med personalet i fængslet.

Lovende forsøg

Uddannelsesafdelingen er et forsøg, hvor man skal måle, om man kan få flere indsatte til at gennemføre en uddannelse.

Hvis motivationen er der, kan man være en del af uddannelsesafdelingen og for eksempel tage grundforløb på kokkeuddannelsen.

Fængslet tilbyder også AMU-kurser og grundlæggende undervisning i dansk og matematik.

Det begyndte i februar i Nyborg og Søbysøgård som de to eneste fængsler i landet.

Både indsatte og ansatte kan allerede mærke positive forandringer.

Oversigt

    Oversigt