Indvandreropgør årsag til påsat brand

Den påsatte, eksplosionsagtige brand, der onsdag aften startede i et bageri på Lumbyvej 33 i Odense, skyldes et opgør i indvandrerkredse. Sådan lyder Odense Politis teori, efter at teknikere torsdag morgen har undersøgt stedet.

-

- En kilde har fortalt os, at bageriet blev sat i brand på grund af en strid blandt indvandrere omkring brødlevering, siger vicekriminalkommissær Jack Liedecke fra Odense Politi til TV 2/Fyn.

Branden er efter al sandsynlighed påsat. Der blev observeret to mænd, der løb fra stedet. - Og så har vi fundet noget mistænktsomt brandbart væske på stedet, der indikerer, at branden ikke skyldes en tilfældighed, fortæller Jack Liedecke.

Vidner hørte et voldsomt brag klokken 22.30 og så herefter de to mænd løbe hurtigt væk fra bageriet. Kort efter startede en mindre brand inde i lokalet, der blev fyldt med sort, tyk røg. Brandvæsenet fik dog ret hurtigt slukket branden.

Den ene mand betegnes som mørklødet og spinkel. Den anden var mørklødet, 30 - 40 år gammel, 175 - 180 centimeter, høj og kraftig. Han havde kort, mørkt, krøllet hår og kort fuldskæg.

Oversigt

    Oversigt