I det fynske folks tjeneste

Infektion lukker Rudkøbing Sygehus

Sygehuset i Rudkøbing har med øjeblikkelig virkning lukket for nye indlæggelser efter at 18 personer er blevet konstateret smittet med den smitsomme infektion Norwalk - tidligere kaldet Roskilde-sygen.

-

Sygehuset i Rudkøbing har med øjeblikkelig virkning lukket for nye indlæggelser efter at 18 personer er blevet konstateret smittet med den smitsomme infektion Norwalk - tidligere kaldet Roskilde-sygen. Det skriver Fyns Amts Avis onsdag.

I alt er 11 patienter og otte ansatte blevet smittet med Norwac. Infektionen er ikke livstruende, men giver de smittede diarré og opkastninger.

Norwalk er ekstremt smitsom og for at undgå yderligere spredning har sygehuset i Rudkøbing lukket for alle nye indlæggelser, oplyser overlæge Micahel Hansen-Nord til avisen.

Den første smitte blev konstateret tirsdag, og i løbet af ét døgn spredte Norwac sig til 18 personer. Sygehus Fyn håber dog, at lukningen kan stoppe udbredelsen, og sygehuset derfor kan åbne for nye indlæggelser i løbet af et par dage.

Indtil videre er der ingen tegn på, at Norwalk har bredt sig til andre sygehuse på Fyn.