Influenza-frygt giver salg af hygiejnemidler

Fynske firmaer, der leverer produkter til håndhygiejne, mærker en kraftig stigning i salget. Årsagen er frygten for den kommende influenza A.

Salget af desinficerede håndvaskemidler, spray, gele og servietter er kraftigt stigende. Det mærker de fynske virksomheder Plum A/S i Assens og Deb Swarfega A/S i Odense.

Normalt er det sygehusvæsenet, der køber desinfektionsmidler, der dræber bakterierne på hænderne. Men der er andre der har fået øjnene op for midlet.

Den stigende produktion betyder at de 75 ansatte hos Plum i Assens har haft meget travlt.

- Vi må ansætte 4 til 6 medarbejdere mere for at kunne følge med, fortæller administrerende direktør Poul Bertelsen fra Plum i Assens.

Oversigt

    Oversigt