Ingen børnepasning i Odense

Strejken på børnepasningsområdet nærmer sig. Om 14 dage bliver alle børnehaver i Odense ramt af konflikten, og kommunen vil ikke tilbyde alternativ pasning.

De odenseanske forældre skal allerede nu begynde at planlægge, hvordan de får børnene passet under strejken, der er varslet til den 19. april.

- Pædagoger og medhjælpere strejker, og det betyder, at institutioner, klubber og fritidsordninger lukker ned. Og kommunen vil ikke tilbyde alternativ pasning, fortæller souschef Finn Etzerodt fra Odense Kommune til DR Fyn.

Men konflikten kan bryde tidligere. Parterne skal nemlig mødes igen den 11. april, og det er sidste chance for at nå et forlig. Hvis ikke der bliver indgået en aftale der, så vil konflikten træde derefter.

Oversigt

    Oversigt