I det fynske folks tjeneste

Ingen busløfter fra transportministeren

Måneders frustration over de ustabile fynske busser blev mandag smidt i hovedet på transportminister Lars Barfoed, da han besøgte Fyn.

Transport minister Lars Barfoed fik kritik af den elendig busdrift på Fyn. Ministeren kom dog ikke med nogen løfter.

Transportministeren måtte svare på kontante spørgsmål og forholde sig til den skarpe kritik, da LO i Odense havde inviteret transportministeren ind i løvens hule. Han skulle forklare hvordan han kunne hjælpe den kollektive trafik på Fyn.

- Jeg håber, at ministeren har nogle penge med, for det er nødvendigt med massive investeringer i den kollektive trafik, lød det fra borgmesteren i Assens, Finn Brunse(S).

Men ministeren havde dog ingen løfter med til Fyn.

- Vi har ikke en cigaræske med penge i transportministeriet. Busser det er et kommunalt ansvar og så må kommunerne prioritere og afsætte flere penge til busser, siger Lars Barfoed(K).

LOs invitiation til transportministeren kommer efter månedes ustabil busdrift på Fyn og udsigten til væsentlige besparelser på busdriften i fremtiden.

Ministerne gav et klart løfte om at der også i fremtiden skal være busdrift til gymnasierne. Men det formildede ikke de elever fra Nordfyns Gymnasium der var mødt op til mødet.

- Nej, det var der ikke noget i, han kører bare i det samme, så vi har ikke fået noget ud af det, lød det fra Simone Kruse, der er elevrådsformand på Nordfyns Gymnasium.