Ingen cykler og knallerter over Storebælt

Det bliver heller ikke i fremtiden muligt at få fragtet sin cykel eller knallert over Storebæltsbroen. Carsten Abild (V) havde ellers foreslået trafikminister, Jacob Buksti, en løsning med en telebusordning. Men det fik han endeligt afslag på i dag.

-

Sund & Bælt har tidligere haft en ordning, hvor en bus kunne fragte de køretøjer, der ikke må køre på broen, over på den anden side. Men den har ikke været brugt ret meget, så derfor er ordningen blevet droppet pr. 1. oktober.

Abild op af stolen

Det fik Carsten Abild til at foreslå, at man kunne lave en aftale med nogle af de fragt/vognmandsfirmaer, der kører med tom last over broen. De kunne så bruges som telebusser. Men trafikministeren mener ikke, at der er kunder nok til en sådan ordning, så Abild fik afslag.

Så hvis man vil have sin cykel, knallert eller elbil med på den anden side af Storebælt, så må man altså bruge færgeruten Spodsbjerg-Tårs eller Kattegatfærgerne. Cyklister kan dog også bruge toget.

Oversigt

    Oversigt